KREAhuset, Storegade 16-18, 6880 Tarm

Tilbage til webshop

Silkescrunchies "Tiedsilk"

Blå

95,00 kr.

Alle Tied scrunchies er syet af slips i ren silke. Al silkestof vaskes i hånden og der bruges kun stof, der er i god stand. 

Da der er tale om et upcyclet produkt, kan der dog være bittesmå skønhedsfejl i stoffet. Det er ikke noget, der har betydning for scrunchiens funktion eller udseende.

Alle scrunchies har en udvendig diameter på ca. 8-10 cm. Der bruges så meget af silkestoffet som muligt. Scrunchiene kan derfor variere en lille smule i størrelse.

Elastikken indvendig har samme mål i alle scrunchies.

1
+
Tilføj til kurv

Sådan passer du bedst på din silkescrunchie

Silke er et smukt materiale, der (ligesom alle andre ressourcer) fortjener at blive passet godt på. Det er i sig selv ret stærkt, men selvfølgelig afhænger din scrunchies levetid også af, hvor godt du behandler den. Af den grund er her et par tips og tricks til, hvordan du passer bedst på din unikke silkescrunchie.

  • Spar på vandet

Undgå helst at gøre dine scrunchies pladdervåde. Lidt regnvejr tager de ingen skade af - men bliver de helt gennemblødte, kan de godt klaske lidt sammen.

Er din scrunchie alligevel røget med i bad, så dup den forsigtigt med en tørt håndklæde og lad den lufttørre for resten. Læg dog ikke den våde scrunchie op ad fx hvidt tøj - for med genbrugsmaterialer ved man aldrig, om der kan ske en smule afsmitning. Når scrunchien er helt tør igen, kan du med fordel arbejde lidt “puf” tilbage i den.

Er din scrunchie blevet beskidt, så vask den i hånden med en mild sæbe beregnet til silke/uld. Undgå at skrubbe eller vride - og tør scrunchien som nævnt ovenfor.

  • Scrunch it up!

Efter en lang dag er det op med fødderne og ned med håret. Når du tager din scrunchie ud af håret, er det en god idé lige at sørge for, at den ikke er snoet. 

  • Nej tak til velcro

Velcro og silkescrunchie don’t mix! Hold dem ligeledes fra andet “krads” eller skarpt - herunder knækkede negle, ru fingre og “spidse” smykker (fingerringe).

  • Men husk!

Din scrunchie er lavet og købt til at skulle bruges. Så tøv ikke med at gøre den til din nye foretrukne elastik, når håret skal sættes. Det vil både miljøet, jeg og dit smukke hår takke dig for.